Beskrivelse

”Strædet Køge” er Køges nye indkøbsstrøg syd for Køge Station. Området består af Rådhusstræde med slipper, betegnelsen for en række små sidegader, og huser omkring 40 butikker, caféer og restauranter. Undervejs i arbejdet har vi således skullet tage hensyn til leverancer til butikkerne og flere gange travl julehandel. Hele Rådhusstræde og slipper fik fra oktober 2019 udskiftet de eksisterende store betonfliser med en granitbelægning. I de primære gangarealer er brostenene jetbrændte med en jævn fodgængervenlig overflade, mens der langs bygningerne er lagt slidte brosten for at understrege sammenhængen med middelalderbyen. I september 2020 afleverede vi den del af Rådhusstræde, der løber over Køge Stationsplads. Pladsen fik udskiftet betonfliserne med granitfliser i forskellige grå nuancer, der danner et flot spil i belægningen. Fra Stationspladsen fortsatte arbejdet ned gennem Rådhusstræde Syd. Størstedelen stod færdigt i 2021, mens den sidste del måtte vente på opførelsen af en ny bygning og blev færdiggjort først i 2023.  Ud over at fjerne den gamle belægning og etablere ny belægning med afledning af regnvand, har alt inventar været fjernet og er genetableret.

Rådhusstræde ligger i øvrigt i forlængelse af Køge Bio – Torv/Stræde, hvor vi i 2017 udførte belægninger, bl.a. med chaussesten i bueforband.

Bygherre: Agat ejendomme

Ingeniør: Rambøll

Arkitekt: Arkitekt Kristine Jensens tegnestue

Udførelsesår: 2019-2023

Sted: Rådhusstrædet Køge

Entrepriseform: Hovedentreprise

Entreprisesum: 15.000.000 kr. ekskl. moms.