Før jul har vi arbejdet på Kronborg Slot. Vores entreprise omfattede rydning, terrænregulering, belægningsarbejder og græssåning. Projektets formål var etablere en plads med mulighed for, at opstille en stor scene ud i voldgraven med tilhørende tribune på land. Scenen skal fortrinsvis benyttes til opførelse af Hamlet og Shakespeare forestillinger o.l. i juli og august måned. Derudover skal pladsen give mulighed for afholdelse af ridderturnering og andre arrangementer.