Beskrivelse

For Kulturskolerne i Gentofte Kommune har vi anlagt en skulpturhave, der er doneret af Ny Carlsbergfondet. Skulpturhaven er skabt af den internationalt anerkendte kunstner Tal R, og har fem bronzeskulpturer i en sanselig have, der giver mulighed for biodiversitet. I den 300 kvadratmeter store have kan skulpturerne nydes fra forskellige vinkler fra syv grønne nicher forbundet af små stier. Vi har udført klinkebelægning, beplantet bede med træer, buske og stauder, opsat indbydende bænke og andet inventar. Hele forhaven emmer nu af lyst til at samles inden, under eller efter undervisningen på de skoler, der holder til i huset. Også besøgende uden ærinde i huset, har mulighed for at opleve haven, da der er offentlig adgang.

Udførelsesår: 2024

Bygherre: Gentofte Kommune

Sagsadresse:  Duntzfelts allé 8, 2900 Hellerup

Entrepriseform: Hovedentreprise

Entreprisesum:  1.100.000 kr. ekskl. moms.