Beskrivelse
Glostrup Ejby Station på Hovedstadens Letbane er en ny spændende opgave, hvor vi anlægger den tilhørende ankomstplads. En af de første ud af de 29 nye stationer, der etableres langs Letbanen, som fra 2025 skal forbinde Ishøj i syd med Lyngby i nord. I ankomstområdet bliver der en ”kiss & ride-bane” til den kørende trafik og masser af cykelparkering. Stationspladsen ligger for enden af Ejby Industrivej og ud til Nordre Ringvej i Glostrup. Vi udfører alt fra rydning, jordarbejde, kloak og vej til belægning, beplantning og opsætning af inventar. Arbejdet omfatter desuden to store bassiner, der skal forsinke regnvandet, inden det rammer kloakken. Billeder opdateres løbende.
Bygherre: Glostrup Kommune
Udførselsår: 2024
Rådgiver: Niras
Sagsadresse: Ejby Industrivej, 2600 Glostrup
Entrepriseform: Hovedentreprise
Entreprisesum: 6.000.000 kr. ekskl. moms.