Job- og uddannelsesmesse 2024

Vi deltager den 19. marts kl. 9.30-11.30 i årets Job- og uddannelsesmesse i Ringsted Kongrescenter.

Kom og hør mere om uddannelsen til anlægsgartner, og alle de muligheder uddannelsen giver. Som anlægsgartner kan du også blive maskinfører, brolægger, slotsgartner, kloakmester, formand, projektleder, selvstændig, læse videre til jordbrugsteknolog eller landskabsarkitekt og meget mere.

Til uddannelsen tager vi både piger og drenge i lære – og voksne som voksenlærlinge. Så hvis du vil skifte branche eller have papir på dine færdigheder, er det ikke for sent. Hvis du vil snuse til faget, før du beslutter dig for en uddannelse, er du også velkommen til at høre om mulighederne for at komme i praktik eller måske prøve kræfter med jobbet som arbejdsmand m/k. Læs mere om vores lærlinge 

På messen kan du dyste i armlægning med en af vores unge anlægsgartnere ved et rigtigt armlægningsbord, og måske vinde en præmie.

Vi glæder os til at se dig på messen og fortælle om fagets mange muligheder!