Beskrivelse

For Frederiksberg Kommune og Niels Lützen Landskabsarkitekter har vi anlagt første fase af Egernvej mod vest. Der er tale om det stort grønt område, der ligger centralt i et villakvarter på Frederiksberg, og vi har naturligvis skullet vise store hensyn til den gamle opvoksede beplantning. Området er gennemgående renoveret med skybrudssikring i form af udgravning af regnvandsbassin og nedgravning af faskiner. Regnvandsbassinet er afgrænset af en mur mod Egernvej og anlagt med skrå sider og en sti og trapper ned. Med en dybde på hele 1,6 meter er området blevet dejlig kuperet at færdes i. Efter udgravningen har vi reetableret hele området, så man ikke kan se, hvad det gemmer på, mens Frederiksberg Kommune selv har stået for etablering af legeplads og ny beplantning. Hele anlægget i øst og vest sammenlagt kommer til at kunne håndtere 3.000 m³ regnvand.

Bygherre: Frederiksberg Kommune

Landskabsarkitekt: Niels Lützen Landskabsarkitekter ApS

Udførelsesår: 2022

Sted: Egernvej, Frederiksberg

Entrepriseform: Hovedentreprise

Entreprisesum: 5.270.000 kr. ekskl. moms