Dit projekt er i trygge hænder hos os
MøllerLøkkegaard udfører anlægsprojekter i hovedentreprise, hvor vi påtager os ansvaret for hele projektet fra start til slut. Vi har stor erfaring i at løse komplicerede opgaver med mange delopgaver og fagområder. Vi har kompetencen til at sparre med bygherre og rådgivere, og vi er kendt for allerede i tilbudsfasen at bidrage med mange brugbare løsninger, der tilfører projektet værdi.
Vi, Anders og Søren, der er indehavere af MøllerLøkkegaard, har gennem de seneste 15 år styret anlægssager i hovedentreprise med entreprisesummer på op over 50 millioner kr. Søren er anlægsgartnertekniker og Anders er jordbrugsteknolog med speciale i landskab og anlæg, og vi har kalkuleret og udført nogle af Danmarks mest spændende og udfordrende anlægsopgaver.
Som hovedentreprenør garanterer vi et nærværende samarbejde med fagligt tilsyn på et højt niveau. Vi udfører det meste anlægsarbejde i egenproduktion, men råder også over et stort netværk af faste underleverandører. Disse er udvalgt efter kriterier for de samme værdier, som vi selv har: Høj faglighed og kvalitet, stor erfaring og aflevering til tiden.
Vores hovedentrepriser er typisk større anlægsprojekter inden for:
- Skoler og institutioner
- Gårdrenoveringer
- Virksomheder
- Boligområder
- Gader og torve
- Slotte og parker
- Sports- og legeområder
Ud over vores faglige kompetencer og store erfaring får du som ekstra sikkerhed branchens bedste kvalitetssikring via Danske Anlægsgartneres garantiordning.
Har du spørgsmål, før du vælger at lægge din hovedentreprise hos os, så ring på tlf. 27 84 56 08, eller send os en e-mail.
Du kan også vælge at læse mere om os eller vores værdier, inden du ringer.