Beskrivelse

Gårdrenovering på Østerbro for Københavns Kommune. Gården er på 1.850 m², og rundt om er der ikke færre end ni ejer- og andelsforeninger, der alle anvender gården. En spændende og logistisk meget krævende opgave, idet alle materialer og maskiner er kommet ind gennem en ca. 135 cm bred dør eller med kran over etageejendommene. Projektet har omfattet renovering og nyetablering af kloak. Herudover er gården forskønnet med nye belægninger, højbede og nyt inventar samt nye græs- og plantearealer. Der er også etableres nye cykel- og affaldsindhegninger, pergolaer, opholdspladser og aktivitetsområder. I hele designdelen er indtænkt lokal regnvandshåndtering, der opsamler punktvis regnvand fra tag, belægningsflader og vandrender samt permeable overflader med grus, græs, plantebede og regnvandsbede.

Bygherre: Københavns Kommune

Udførelsesår: 2019

Landskabsarkitekt: Niels Lützen Arkitekter

Sted: Østerbro

Entrepriseform: Hovedentreprise

Entreprisesum: 2.546.000kr. ekskl. moms