Så er vi gået gang med at totalrydde en have i Vemmelev på Vestsjælland. Kunden har haft en havearkitekt på, der har udført haveplan, som vi har givet fast tilbud ud fra.

Opgaven indeholder rydning af eksisterende beplantning og græs, anlæggelse af stier i slotsgrus og plantning af næsten 200 nye planter. De 200 planter består af en skøn blanding af roser, rhododendron, blomsterende buske og træer.

Vi rydder og etablerer stier nu og så kommer vi igen til oktober og planter. I mellemtiden sørger vi får at holde ukrudtet nede i de fremtidige bede ved fræsning og kultivering.