Vi siger mange tak, for alle ansøgningerne og Jeres interesse. Begge stillinger er nu besat, og vi ser frem til et rigtig godt samarbejde med de nye kollegaer.
MøllerLøkkegaard A/S søger et par dygtige medarbejdere, som vil være med til at sætte deres eget præg på arbejdsopgaverne i en ung anlægsgartnervirksomhed i rivende udvikling.
Beregner
Du er en erfaren beregner, som har bevist, at du kan bevare overblikket i en travl hverdag med stramme deadlines. Dine primære opgaver er kalkulationer og projektgranskning af hovedentrepriser og fagentrepriser inden for anlægsgartner-, jord- og kloakarbejder, herunder:
- Mængdeberegning og kalkulation af projekter
- Indhentning af tilbud fra leverandører og underentreprenører
- Udarbejdelse af tilbudsbilag, tidsplaner og tilbudslister m.v.
- Deltage i besigtigelser og møder hos rådgivere og bygherrer
- Overlevering af materiale til projektleder
Vi forventer, at du har erfaring med disse opgaver, om ikke fra anlægsgartnerfaget så fra byggebranchen, og vi forestiller os, at du har en uddannelse som fx jordbrugsteknolog, anlægsgartnertekniker, bygningskonstruktør eller ingeniør.
Som person har du en struktureret, systematisk og analytisk tilgang til dine arbejdsopgaver. Du er kreativ og god til at finde alternative løsningsforslag på problemstillinger. Du skriver og taler flydende dansk og har en god talforståelse. Du er rutineret bruger af Office-pakken og især Excel.
Hos MøllerLøkkegaard A/S får du et selvstændigt og alsidigt job med mulighed for professionel og personlig udvikling i en vækstvirksomhed med høje ambitioner og et uhøjtideligt arbejdsmiljø. Virksomheden har p.t. 25 medarbejdere i en flad organisation, hvor nærvær og dialog vægtes højt. Løn og ansættelsesvilkår som modsvarer dine kvalifikationer.
Ring til Søren Løkkegaard på tlf. 27 84 56 08, hvis du har spørgsmål til stillingen eller send din ansøgning til soren@anlaeg-ml.dk. Ansøgninger behandles fortroligt, og samtaler finder sted løbende.
Anlægsassistent
Hvis du er en person med et udpræget servicegen og evnen til at holde hovedet koldt, når det går stærkt, er du måske den, vi søger. Du skal nemlig assistere tilbudsberegnere og projektledere i de administrative opgaver, som ligger i et projektforløb. Alt fra kopiering og arkivering til ansvar for egne opgaver, når du kommer ind i tingene.
Du får alle tiders chance for at skabe dit eget job og vokse med opgaven. Der vil være rift om dig fra mange sider, så det er vigtigt, at du trives med at have mange bolde i luften samtidig – og er god til at prioritere dine opgaver. De består bl.a. i:
- Indhentning af tilbud fra leverandører og underentreprenører ved tilbudsgivning
- Klargøring af sagsmapper til produktionen
- Oprettelse og aflevering af kvalitetssikringsmapper
- Indhentning af grave- og ledningsoplysninger
- Udlevering af arbejdstøj til medarbejdere
- Udarbejde kontrakter til underentreprenører m.fl.
Det er en stor fordel, hvis du er uddannet jordbrugsteknolog eller lign. og har erfaring fra anlægsgartner- eller byggebranchen. Du skriver og taler flydende dansk og er superbruger af Office-pakken.
Hos MøllerLøkkegaard A/S får du et selvstændigt og alsidigt job med mulighed for professionel og personlig udvikling i en vækstvirksomhed med høje ambitioner og et uhøjtideligt arbejdsmiljø. Virksomheden har p.t. 25 medarbejdere i en flad organisation, hvor nærvær og dialog vægtes højt. Løn og ansættelsesvilkår som modsvarer dine kvalifikationer.
Ring til Søren Løkkegaard på tlf. 27 84 56 08, hvis du har spørgsmål til stillingen eller send din ansøgning til soren@anlaeg-ml.dk. Ansøgninger behandles fortroligt, og samtaler finder sted løbende.